invest in Play forældrekursus - børn med ADHD
Center for ADHD
Et forældrekursus på Center for ADHD, er et forebyggende og behandlende tilbud til forældre med børn mellem 3 - 9 år med ADHD eller lignende vanskeligheder. Vi har egen visitation og opstart på kursus kræver ikke en ADHD diagnose.
Vi tilbyder invest in Play forældretræningskurset. Vi ved, at viden om børns udvikling og ADHD sammen med eksempler fra andre forældre tilsammen kan give en større forståelse for netop jeres barn. Derfor kobler vi psykologisk og pædagogisk viden om ADHD til de enkelte redskaber fra invest in Play programmet.
Forskning viser en stor positiv effekt af kurset. Forældre og børn udvikler et mere positivt samvær, hvilket gør, at barnets ADHD symptomer mindskes, så den negative adfærd nedbringes og barnets sociale kompetencer øges. Forældrene fortæller, at de oplever et lavere stressnivau, en øget tilfredshed med forældrerollen og at brugen af skældud bliver mindre.
Mange oplever også, at det er en stor lettelse at dele erfaringer med andre familier med børn med ADHD og de fleste oplever hurtigt store forandringer derhjemme, når de anvender de strategier og principper, som der arbejdes med i forløbet.
Pris:
Tilbuddet er støttet af Ole Kirk's Fond og prisen for et forældrekursus er derfor kun kr. 5000,-
Prisen inkluderer:
- 12 sessioner af 2,5 times varighed i en gruppe med 6 andre familier
- Forældrebog og hæfte om ADHD
- Materiale til hver session
- Forplejning
- Begrænsede muligheder for børnepasning
Der starter grupper op i Aarhus to gange årligt - en gang i foråret og en i efteråret.
Tilbuddet er til dig, som...
- Er forældre til et barn med ADHD eller lignende vanskeligheder i alderen 3-9 år.
- Hvis I ønsker at skabe en bedre hverdag med færre konflikter, mere positivt samvær i familien og støtte jeres barn i at indgå i fællesskaber, så er dette forløb noget for jer.