Henter indhold...





Alder



Ung På Linje

Ungdommens Røde Kors


Ung På Linje er et samtaletilbud på chat og telefon til unge mellem 13 og 30 år, der mangler nogle at tale med om deres problemer og oplevelser. Det kan være alt lige fra emner som ensomhed, familie, skole, uddannelse, til mobning, selvmord, spiseforstyrrelser, sex, kærlighed og jalousi. De frivillige i Ung På Linje er ikke uddannede rådgivere eller terapeuter, og derfor er Ung På Linje ikke et decideret rådgivningstilbud, men et tilbud, hvor de frivillige gennem aktiv lytning hjælper unge til at sætte ord på deres tanker og følelser. Både unge og frivillige er anonyme, da det er den bedste forudsætning for en åben og uforpligtende samtale.

Projektet startede i 1990 som en telefonlinje under Ungdommens Røde Kors og i 1997 oprettede vi Europas første chatrådgivning, som et tilbud til dem, der føler sig bedre tilpas med at kommunikere skriftligt.

Går du med tanker, som er svære at dele med andre, og har brug for at fortælle om en oplevelse eller blot mangler en at tale med, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefonen er åben:
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 19-22

Chatten er åben:
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 19-22


Tilbuddet er til dig, som...

Går med tanker, som er svære at dele med andre, og har brug for at fortælle om en oplevelse eller mangler en at tale med.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top