Jobsøgningsnetværk
PowerjobMidt
PowerjobMidt er et jobsøgningsnetværk. Vi mødes hver torsdag og har et fast program fra gang til gang. Men der vil altid være mulighed for hjælp til ens jobsøgning, herunder hjælp til LinkedIn profil, CV og ansøgning, bøger og ressourcer omkring jobsøgningsprocessen, lige fra research til jobsamtalen.
Indtil videre er netværket drevet af frivillige medlemmer, som hver især betaler et halvårligt gebyr som udelukkende går til drift af netværket og dets møder.
På netværksmøderne veksles der mellem oplæg fra virksomheder og fra egne medlemmer, hvis omdrejningspunkt altid vil være jobsøgningen.
Derudover tager vi på vandreture for at få lidt motion og frisk luft for at få ny energi til jobsøgningen.
Tilbuddet er til dig, som...
Ønsker hjælp og vejledning til din jobsøgning. Det kan være noget af en omvæltning at gå fra arbejdstager til arbejdssøgende. Dette har vi stor forståelse for og erfaring med i PowerjobMidt. Derfor er vores ugentlige møders indhold altid rettet mod din jobsøgningsproces og vi er altid klar med konkrete råd og vejledning for at hjælpe dig frem mod succes til din næste jobsamtale.