Henter indhold...





Alder



Gratis og anonym samtaleterapi og telefonrådgivning

Gallo Kriserådgivning & Værested


Hvad kan vi hjælpe med? Hos Gallo Kriserådgivning tilbyder vi gratis og anonym samtaleterapi midt i Aarhus C. Vi kan hjælpe dig med en lang række sociale- og psykiske problematikker, store såvel som små, og skulle vi ikke kunne hjælpe dig, så skal vi nok hjælpe dig med, at finde et andet sted der kan. Samtaleterapien omfatter 3 forskellige tilbud: Forløb, akutsamtaler og telefonrådgivning. 

Forløbssamtaler

Alt efter problematikken er forløbssamtalerne af forskellig længde - dette vurderes af vores terapeuter i samspil med klienten. For at komme i et forløb skal du først have en henvisningssamtale, hvorefter du vil blive kontaktet hurtigst muligt om opstart - dog har vi til tider lidt ventetid.  

For at få en henvisningssamtale skal du møde fysisk op på vores adresse mandag kl. 13-17 eller mandag til torsdag kl. 18-21, hvorefter du hurtigst muligt vil få en samtale. Evt. kan du ringe i forvejen indenfor førnævnte tidspunkter, og høre hvornår på aftenen det ville passe bedst. 

Akutsamtaler

Akutsamtalen er for dig, som står med en problematik her og nu.

Mandag mellem kl 13-17 samt mandag til torsdag mellem  kl. 18-21 kan du komme ind og få en akutsamtale. Du kan bare møde op ved vores dør eller ringe indenfor førnævnte tidspunkter, hvorefter vi vil prøve at finde en ledig tid til dig hurtigst muligt. 

Telefonrådgivning

Mandag mellem kl. 13-17 samt mandag til torsdag mellem kl. 18-21, har du mulighed for at ringe på vores krisetelefon.

Her kan du tale med vores frivillige om store og små problematikker samt høre mere om vores andre tilbud.  Vær opmærksom på, at man ikke kan ligge en besked på vores telefonsvarer udenfor vores åbningstid, og at det ikke er muligt at ringe med hemmeligt nr.


Tilbuddet er til dig, som...

  • Har brug for kriserådgivning, uanset problematik, bopæl, alder og etnicitet. Dog tager vi ikke imod personer som er påvirket af alkohol- eller stoffer.

Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top