KB-Caféen
Kræftens Bekæmpelse Helsingør Lokalforening
KB-Caféen
Hvis du på et tidspunkt har fået en kræftdiagnose og har været igennem et behandlingsforløb, kan KB-Caféen være et relevant tilbud til dig og evt. en pårørende ligesom du, hvis du lever med senflger efter din kræftsygdom eller -behandling, her kan mødes med ligestillede.
Caféen afholdes tirsdage i lige uger kl. 14.30 - 16.00 i Sundhedshuset bagved Prøvestenscenteret. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig, man møder bare op på dagen.
Caféen er et fortroligt rum, hvor man mødes med andre, som har været igennem et kræftbehandlingsforløb og pårørende. Du deltager og deler det, du har lyst til, og kan være sikker på, at der er fortrolighed om det, du tager op.
Nogle gange snakker vi om hverdagen eller fælles minder og andre gange måske forhold tæt knyttet til din eller en anden deltagers aktuelle situation. Det kunne fx være "jeg skal til kontrol i næste uge og ...", "min familie/min arbejdsplads har svært ved ..." . Og der kan være et fagligt emne eller tema som fx. relaterer sig til de spor kræft sætter (senfølger af såvel fysisk som psykisk karakter).
Der er altid varm kaffe og the på kanden, og måske også en lille godbid!
Vi samarbejder med kræftrehabiliteringen og holder til i Sundhedshuset på Birkedalsvej 35A
Følgende datoer for 2025 er kalendersat pr. 22. maj - alle i tidsrummet 14.30 - 16.00:
27. maj
10. og 24. juni
8. og 22. juli
15. og 19. august
2., 16. og 30. september
14. og 28. oktober
11. og 25. november
9. december - derefter juleferie til 6. januar 2026
Tilbuddet er til dig, som...
har været igennem et kræftbehandlingsforløb og måske lever med senfølger efter din sygdom / behandling. Og du må gerne tage en pårørende eller god ven med.