TagDetSomEnMand
Foreningen Far - Til støtte for børn og forældre
Tal ud om oplevelser og følelser - Find gode løsninger for fremtiden - Støttet af coaches, terapeuter og rådgivere.
Oplev fællesskabet og tilmeld dig en fædre gruppe, hvis du har oplevet samlivsophør, lang sagsbehandlingstid, forskelsbehandling, forældrefremmedgørelse eller har mistet hel eller delvis kontakt til dine børn. Fortæl om din oplevelse for du er langt fra alene.
De emner som der tales om er:
- Samlivets ophør og dets betydning for dig og dit liv - hvad har du mistet? hvad har du vundet?
- Identitetskrise – livskrise: hvilken effekt har det på dig?
- Frustrationer og skyld: er du frustreret? hvis skyld er det?
- Magt: hvordan oplever du samarbejdet med din ekspartner, skolen, kommunen og Familieretshuset - de gode fortællinger og de knap så gode?
- Positionering: hvem var jeg, hvem blev jeg gjort til og hvem er jeg nu?
- Rettighedskampen: hvordan slippe man ud af stridighederne og hvad skal begraves så samarbejdet kan blive godt? kan man tænke det anderledes?
- Mit liv i nuet: hvad skal have fokus nu så du kan leve det liv du gerne vil og dine børn kan få den forældre de har fortjent?
- Håbet og fremtiden: Hvad håber du på at fremtiden bringer? og hvordan skaber du dig en positiv fremtid?
Hvor og hvornår:
- Gruppen starter op den 8/1-2025
- Fast dag om ugen i max. 3 timer.
- Fysisk fremmøde eller online.
Tilmelding og pris:
Brugerbetaling for alle 8 gange er muliggjort af sponsorering:
- 500 kr. inkl. moms for ikke medlemmer
- 250 kr. inkl. moms for medlemmer af Foreningen Far
(Brug rabatkode Medlem eller Member).
Tilmeld dig HER.
Tilbuddet er til dig, som...
- Er far og som har oplevet samlivsophør, lang sagsbehandlingstid, forskelsbehandling, forældrefremmedgørelse eller har mistet hel eller delvis kontakt til dine børn - og som gerne vil opleve fællesskabet i 8-uger med 8 andre fædre i lignende situationer.