Henter indhold...





Alder



Madmentor – hjælp til forstyrret spisning og BED

Mariagerfjord Kommune


Madmentor – hjælp til forstyrret spisning og BED
Lider du af mild til moderat tvangsoverspisning (BED) eller har du et forstyrret forhold til mad, der fylder alt for meget i dit liv? Så kan du få hjælp på et madmentorforløb.

Kan du genkende nogle af følgende udsagn, kan det være tegn på, at du lider af en grad af BED eller forstyrret spisning.

  • Du spiser store mængder mad på kort tid og føler tab af kontrol og rammes af ubehag og dårlig samvittighed.
  • Du spiser for lidt eller ingenting først på dagen, og roser dig selv for det.
  • Der er forskel på hvordan og hvor meget du spiser, når du er sammen med andre og når du er alene.
  • Mad, krop og vægt fylder meget i dine tanker og tager din energi.
  • Du er meget kritisk omkring din egen krops fysisk og udseende.
  • Du har svært ved at mærke dig selv og dine behov og undertrykker fx sult og søvnbehov.

I et Madmentorforløb hjælper vi dig med at bryde med destruktive mønstre. 
Du vil blive ført igennem en proces, der tager hånd om tanker og overbevisninger relateret til mad, krop og sundhed, så du lærer at stoppe op og mærke efter. Du vil få hjælp til at få et mere afslappet forhold til mad og krop.


Forløbet indeholder ikke restriktioner på mad, da det typisk vil forværre din trang til mad og overspisning. Målet er at du får skabt en stabil struktur på dit spisemønster, herunder reducerer/stopper overspisning og underspisning.
Vi arbejder ud fra principper fra intuitiv spisning og vægtneutral sundhed.

Undervisningsforløbet foregår i små grupper med løbende optag. 

Hvis du er interesseret i et madmentorforløb, kan du tilmelde dig et intromøde. 
Du kan for tilmelding eller spørgsmål skal du ringe til underviserne Stinne på tlf 24 87 12 17 eller Sureka på tlf 24 87 12 16.

Der er løbende intromøder - kontakt os for at finde et der passer dig. 

Hvor og hvornår: Der er løbende intromøder - kontakt os for at finde et der passer dig. 

Tilmelding: nødvendigt - ring til underviserne på tlf 24 87 12 17 eller 24 87 12 16.

Pris: Gratis men krav om at bopæls- og betalingskommune er Mariagerfjord


Tilbuddet er til dig, som...

  • Lider af mild til moderat tvangsoverspisning (BED)
  • har et forstyrret forhold til mad, der fylder alt for meget i dit liv
  • er over 18 år
  • har bopæls og betalingskommune i Mariagerfjord
  • ... er også for dig der bærer solsikkesnor og/eller har fysiske eller psykiske handicaps

Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top