Unge Stemmer IKAST - få det bedre når du synger med andre
Fællesskaber uden Grænser
Unge Stemmer IKAST er Ikast-Brande kommunes første sundhedskor.
Vi er 15-25 unge mennesker, som har lyst til at mødes og synge hver tirsdag kl. 16 i Bakkehuset. Der er planlagt 15 sessioner i efteråret. Første gang er d. 26. august. Der er løbende tilmelding, så nye deltagere modtages med åbne arme.
I Unge Stemmer handler det ikke om, hvordan det lyder, det vigtigste er, at vi mødes gennem sangen og måske får nye venner og fællesskaber - eller at vi bliver klar til at møde nye venner på andre arenaer, træde ind i nye fællesskaber og komme helt eller delvist tilbage på arbejdspladsen eller til studiet.
Når vi synger, synkroniserer vi vores vejrtrækning, tekst, tone og rytmen. Hjernen frigiver ”lykkehormoner”, der beroliger nervesystemet og giver en følelse af samhørighed og fællesskab. Derfor bliver vi sundere, når vi synger sammen.
Unge Stemmer er etableret af Fællesskaber uden Grænser og Ikast Musikskole i samarbejde med Sangens Hus og med økonomisk støttet fra Spar Nord Fonden.
Tilbuddet er til dig, som...
er unge i alderen 18 - 35 år og har lyst til at synge.
Du befinde dig i en periode i livet, hvor du oplever underskud af sundhed og trivsel. Du trænger til en hånd i ryggen.
Har du lyst til at synge, får du gennem fællessangen med andre unge mulighed for at opleve øget sundhed, og måske en mulighed for at få nye venner og fællesskaber.
Tilmelding: https://ikast-brande.nemtilmeld.dk/285/