Fællesspisning
SIND
Vi sørger for et lækkert måltid hjemmelavet mad og har frivillige, der sikrer, at fællesspisningen er et trygt og inkluderende rum for ligesindede. Kom som du er og som du har det. Vi håber meget at se dig!
Hvornår: Hver tirsdag i lige uger undtagen på helligdage. Dørene åbner fra kl. 17 og vi spiser kl. 18. Vi lukker kl. 20.
Hvor: Heimdalsgade 37, 1. sal på Nørrebro.
Hvem: Du kan komme til to prøvegange uden at være medlem af SIND . Derefter skal man være medlem af SIND.
Du skal være over 18 år. Vi bliver maksimalt 25 deltagere pr. gang inklusiv frivillige.
Pris: 20 kr. for medlemmer af SIND og 30 kr. for ikke-medlemmer.
Er du ikke medlem af SIND, kan du blive det her på SIND's hjemmeside. Medlemskab gælder fra det øjeblik du har betalt kontingentet.
Tilmelding: Tilmeldingsperioden er præcis en uge inden, kl. 17, til mandag dagen inden kl. 18. I kan tilmelde jer her:
I kan finde link til tilmelding på siden for vores Fællesspisning på vores hjemmeside.
I kan også se alle de af vores arrangementer der kræver tilmeldinger og tilmelde jer på SIND Københavns side på NemTilmeld.
Vi foretrækker at I betaler via NemTilmeld. Vælg Kontantbetaling ved fremmøde som betalingsform, hvis du ikke kan betale med kort eller Mobile Pay og ikke har nogen, der kan lægge ud for dig ved at betale via NemTilmeld, og derfor ønsker at betale kontant.
Afbud: Afbud skal meldes via NemTilmeld's hjemmeside eller bekræftelsesmail fra NemTilmeld i så god tid som muligt og senest ved tilmeldingsfrist for tilbagebetaling af beløb.
Særlige regler:
- Man skal være over 18 år for at deltage i SIND Københavns aktiviteter.
- Der er desværre ikke kørestolsvenlig adgang. Rollatorer kan stilles i opgangen.
- Dyr er desværre ikke velkomne i Huset pga. allergier og hundeangst. Dette gælder også service- og førerhunde.
Fællesspisningen er støttet af Velliv Foreningen.
Tilbuddet er til dig, som...
Er psykisk sårbar, sindslidende eller neurodivergent, pårørende til én der er, professionel omkring psykiatri eller almindeligt interesseret i psykisk sundhed - kort sagt alle.
Du behøver ikke være medlem af SIND eller SIND København for at kunne komme med de første to gange. Derefter skal du være medlem af SIND.