ArtLAB #AdHoc
FriRUM Lab
ArtLAB #AdHoc er små hold, der oprettes AdHoc i samarbejde med fx et botilbud, eller opholdssted. Her planlægger vi sammen et forløb, hvor jeres deltagere kan komme i vores værksted og dykke ned i kreative processer, hvor vi eksperimenterer med kunstens teknikker og materialer.
Hvert forløb er forskelligt, for bedst muligt at imødekomme de deltagere der er med.
Et par eksempler:
A)
Fra et bosted kommer 3 beboere og en pædagog 1 gang om ugen. En af vores undervisere er tovholder og pædagogen understøtter deltagerne. Her arbejdes der mest sanseligt og med proces. Hver deltager vælger selv, hvilken aktivitet de ønsker fra gang til gang fx male eller tegne. Indimellem introducerer vi nye teknikker og materialer, som deltagerne kan vælge at prøve, men det står dem frit for.
B)
En fritidskonsulent fra kommunen har samlet en gruppe deltagere til et hold fra lokale opgangsfælleskaber og botilbud, som alle ønsker at gå til noget kreativt. Der er planlagt en fast aften 1 gang om ugen. Deltagerne bliver fulgt af konsulenten de første par gange, men deltager ellers selv sammen med en af vores undervisere. Her tages deltagerne med på råd i forhold til hvilke materialer og teknikker, de gerne vil afprøve, og herefter igangsætter underviseren forskellige fælles processer, hvor alle arbejder med samme materialer/teknikker.
C)
En bosted har en gruppe beboere, som gerne vil lave noget kreativt. De kommer 6 unge med en pædagog i et forløb på 3 gange. Her hjælper vores underviser med hvilke materialer og teknikker den enkelte deltager skal bruge for at lave det han/hun gerne vil, samt hjælper igang og guider undervejs. Pædagogen understøtter også processerne.
Der er brugerbetaling - pris afhænger af antal deltagere, tid m.m.
Tilbuddet er til dig, som...
er leder, pædagog eller lign. og de mennesker du til dagligt har mellem dine hænder.
Vi har en bred erfaring med mange forskellige målgrupper og er vant til at tilpasse processer til de enkelte deltagere. Så har du ansvaret for planlægning af aktivitetet for beboere m.m. i botilbud, opholdsteder m.m. og mangler en kreativ aktivitet i kortere eller længere tid, så kontakt os.