Henter indhold...





Hobro Krisecenter

Mariagerfjord Kommune


Vi tilbyder kvinder og deres børn midlertidigt ophold i et sikkert hus. Nærliggende dagtilbud og skole tager gerne imod dine børn.

Du kan have været udsat for overgreb, fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, digital vold og social kontrol i dine nære relationer.

Medarbejderne er der for dig, og har en stor viden og erfaring med at tale om vold. De ved, hvad vold gør ved et menneske, og hvilke følger den kan få. De har også erfaring med, hvad der sker, når man bryder med volden og kan derfor hjælpe og støtte dig i den situation, du er i.

 

Hvor og Hvornår: Hobro Krisecenter, Banegaardsvej 33, 9500 Hobro. 
Henvendelse til Hobro Krisecenter kan ske hverdage kl. 07.30-21.00 eller weekend kl. 08.00-21.00. Vi opfordrer til,  at du ringer til os i dette tidsrum.

Tilmelding: Før du kan flytte ind på krisecentret, har vi en samtale, hvor vi vil vurdere, om vi er det rette sted for dig. Hvis vi ikke er det rigtige tilbud for dig, hjælper vi dig gerne videre. Du kan få - men behøver ikke - henvisning fra socialforvaltning eller lignende.

Pris: Størstedelen af krisecenteropholdet betales af din hjemkommune gennem en takst. Udover det betaler du et mindre beløb for opholdet på et krisecenter.

 


Tilbuddet er til dig, som...

  • er i aldersgruppen fra 18 og op
  • har været udsat for vold og har brug for hjælp
  • er selvhjulpen, og kan klare en hverdag og passe de børn du har med
  • ikke har et aktivt misbrug af euforiserende stoffer eller alkohol eller en alvorlig sindslidelse, der gør, at du er til fare for dig selv eller andre

Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top