Modighedsdetektiverne (8-12 år)
Center for Sociale Indsatser
Et tilbud til familier hvor bekymringerne fylder for meget. Få konkrete råd og redskaber til at håndtere angsten i jeres familie.
Har du et barn i alderen 8-12 år der fx oplever:
- mange bekymringer
- problemer ved adskillelse fra forældrene
- overdreven generthed
- ængstelighed ved at være blandt andre mennesker
- problemer med selvtillid og selvværd
- undgåelse af situationer, som jævnaldrende deltager i
- problemer med at komme i skole
- perfektionisme omkring eget skolearbejde
- fysiske symptomer (fx hovedpine, mavepine el. lign.)
- problemer med at falde i søvn
- at have svært ved at sove alene eller væk fra hjemmet
”Modighedsdetektiverne” er et gruppebaseret program til familier, hvor bekymringer, nervøsitet og angst fylder for meget. Forløbet hjælper børn til at blive modigere og overkomme og håndtere deres
ængstelighed bedre både hjemme og i skolen. Det giver viden og praktiske strategier til forældrene til at kunne støtte og udvikle deres børn bedst muligt.
Både børn og forældre deltager i et ugentligt møde på to timer i dagtimerne. 4-7 familier deltager ad gangen og et forløb strækker sig over 8 mødegange (fordelt over ca. 10 uger). Der oprettes hold efterår og forår.
Forløbet varetages af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR).
Vil du vide mere?
Hvis du tænker, at det er noget for dit barn og jer som forældre, kan du sende en sikker mail med en beskrivelse af jeres udfordringer med angst (½-1 A4-side) til socialeindsatser@gribskov.dk att. ”Modighedsdetektiverne”. Husk også at skrive mail og tlf.nr. til begge forældre. Herefter vil du blive
kontaktet til en snak om, om dit barn og jeres familie vil have gavn af at blive tilbudt en plads i forløbet.
Tilbuddet er til dig, som...
selv er mellem 8-12 år eller har et barn i alderen 8-12 år, hvor bekymringer fylder for meget.