Ungemiljøet i Erritsø
Fredericia Fritid
Ungemiljøet i Erritsø er for unge fra 7. klasse - 17 år fra hele kommunen. Det er gratis at benytte tilbuddet. Stedet drives af dygtige pædagoger, der sammen med de unge fastlægger aktiviteter både på adressen, men også ud af huset. Ungemiljøet er én ud af i alt 4 ungemiljøer i Fredericia Kommune. Med de unge i centrum bestræber alle ungemiljøer efter at være et fedt samlingssted i de unges fritidsliv.
Typisk har alle ungemiljøer åbent mandage og onsdage fra kl. 15-21.
Lokalitet/åbningstider
Ungemiljøet afd. Bygaden har lokaler på Erritsø Fællesskole afd. Bygaden.
Her har vi en klynge der er indrettet til ungemiljø med bl.a. Danceroom, bordtennis/air hockey rum, film/spille rum med storskærm og appeltv, et stille/hygge rum som også bruges til AKT samtaler, et fællesrum med borde, sofaer, playstation og X-box, samt forskellige brætspil.
I alle lokaler er der trådløst internet, og mulighed for at lave/varme sin egen mad i både skoletiden og i fritiden.
Derudover har vi et skønt ud område, hvor vi pt. har mulighed for bålhygge. På sigt håber vi meget på at få bygget bålhus og udekøkken.
Formiddag/eftermiddag i skoletiden, bruges ungemiljøet af skolens elever i pauser og til gruppearbejde.
Målgruppe
Unge fra 7. klasse og til 18 år. Ungemiljøet afd. Bygaden er primært for lokalområdets unge.
Tilbuddet er til dig, som...
... gerne vil have et sted at hænge ud.
... ønsker at møde nye mennesker.
... har gode ideer.
... vil have et sjovt.
... tør prøve noget nyt.
... har en vennegruppe.
... føler sig ensom.
... vil have det BEDSTE fritidsliv.