Henter indhold...





Ønsker du dig en familieven?

Børns Voksenvenner


Hvad får du ud af at have en familieven?
En familieven er en ven til hele familien. En sparringspartner, en fortrolig for dig som voksen, en "reservebedste", en rollemodel - eller bare en god ven, som I alle i familien kan dele oplevelser med. En ven, som kan støtte jer og tage del i jeres glæder, bekymringer og udvikling. 

Som familie mødes I med familievennen 2-4 gange om måneden. Måske laver I aftensmad sammen. Måske læser familievennen højt for dit barn, mens du kan ordne lidt praktiske ting eller slappe af i hjemmet. Aktiviteterne kan foregå hjemme hos jer eller hos familievennen. Med tiden kan det være, at barnet bliver tryg nok ved familievennen til at de også kan tage en tur på legepladsen eller i skoven, imens du som forælder kan få et lille pusterum i hverdagen.

Der er ikke nogen dagsorden i venskabet. Selv om børnene er blevet ældre kan der være forhold, der gør, at der stadig kan være et ønske om en familieven. Her tilbyder vi også i visse tilfælde en familieven.

Hvem er familievennerne? 
Familievenner har mange forskellige interesser og baggrunde. Fælles for dem er, at de gerne vil være frivillige og har både tid og overskud til at tage del i din families liv. Alle familievenner gennemgår en grundig screeningsproces og uddannes ved Børns Voksenvenner, inden de kan godkendes. Vores høje faglighed og etiske retningslinjer er med til at sikre rammerne for gode, stærke venskaber.

Det er gratis at få en familieven. Du kan læse mere om processen og søge om en familieven her.


Tilbuddet er til dig, som...

  • har ét eller flere børn i alderen 0-6 år
  • har svært ved at finde overskuddet og få enderne til at hænge sammen
  • har et spinkelt netværk med få tætte voksenrelationer.
  • savner en ekstra voksen i dit og din families liv

Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top