Henter indhold...





Legestuen i Midten

Folkekirken


Legestuen ligger i Furesø Dagplejes lokaler, hvor vi har en hel stue fuld af legehjørner og legetøj. Her er  bl.a. legekøkken, togbane, en stor kuglebane, puslespil, biler, billedbøger, dukkevogne, "scooter" og meget andet. Her er også borde med høje barnestole, hvor børn og voksne kan spise frokost og hygge med kaffe/te.

I et andet lokale er der mulighed for at tumle, balancere, spille med bold, kravle og rutsje. Og i et tredje lokale kan man finde ro og slappe af, hvis man har brug for en pause i legen.

I legestuen mødes børn og familier med mange forskellige kulturelle og sproglige baggrunde.

Legestuen organiseres af kirkerne i Farum sammen med en gruppe frivillige og er åben hver onsdag kl. 9.30 - 12.30 bortset fra i ferieperioder.

Omkring kl. 11 laver vi rytmik i ca. 20 minutter.

Har du spørgsmål så kontakt gerne Legestuens koordinator Doris Pihl Linkenkær på 4172 8453 eller dpl@farumsogn.dk.


Tilbuddet er til dig, som...

Har et barn eller barnebarn, der er fra 0 til og med 3 år. Alle er velkomne!

Måske er du på barsel eller passer dit barn hjemme og har lyst til at give dit barn mulighed for at være social med andre børn - og du har måske også selv lyst til at mødes med andre voksne.


Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top